Katvig på CPH

Published on: aug 15 2010 by cven


Vi har nu haft Katvig i godt et års tid – og vi er super glade og tilfredse med mærker (og kan mærke at det er kunderne også). Ikke bare laver de nogle rigtig fine ting i flotte farver, men det jeg synes er næsten mest tiltalende er deres kæmpe pioner-arbejde for at gøre hele produktionen økologisk (de er nu op på nogle 90% !!!) og arbejder ivrigt for at fremme en bæredygtigt produktion, arbejdernes forhold og for at mindske miljøbelastningen, CO2-forbrug etc. Et kæmpe, kæmpe stykke arbejde, som jeg nok skal skrive nærmere om senere….
På den netop overståede messe var vi flittige besøgende på deres stand og fandt frem til nogle rigtig spændende ting.
Til foråret kommer der ikke så meget nyt sengetøj (faktisk kun et sæt til piger), men til gengæld kommer der masser af tasker i alle afskygninger – pusletasker (som ligner og sagtens kan bruges som sportstasker), 2 størrelser rygsække, indkøbsnet i flere farver, liggeunderlag,forskellige tæpper til børnene, hagesmække, spisesmække, suttekæder og meget mere.
Som noget helt nyt er vi nået frem til, at vi også skal til at forsøge os med lidt af deres tøj. Der kommer flere modeller i vanlige friske farver til drenge og piger. Du vil både kunne finde t-shirts med lange og korte ærmer, undertøj, heldragter, body’er og suits, en enkelt kjole osv. Vi har valgt nogle af de mere basis-agtige ting (de fleste i den populære serie fra sidste år “single print”), som eks. er ensfarvet med tryk på maven, men selvfølgelig sniger der sig også nogle af de kendte striber med ind. Vi kommer til at kunne præsentere tøjet både i butikken (der forhåbentligt åbner om ca. 2 mdr) og på nettet.
Jeg glæder mig personligt virkelig meget til at præsentere tøjet og er spændt på, hvad I siger.

Filed under: CPH, Katvig, rygsæk, sengetøj, spisesmæk, tasker, tøj

Leave a Reply

*

*