Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/minimums.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Kapok altså …..

Published on: jul 23 2010 by cven


Ikke for noget, men jeg synes altså at ordet “Kapok” lyder lidt hen ad et banneord. Måske lidt ligesom “pokkers” eller et andet lidt kraftfuldt udtryk, man kommer til at udbryde, når det er nødvendigt. Jeg har dog efterfølgende erfaret, at Kapok så langt fra er et banneord. Ja nyt kan man jo altid lære….
Kender I til kapok?? Hvis I gør, kan I sikkert sagtens springe resten af artiklen over (eller måske bidrage med noget oplysende), hvis ikke det er tilfældet, så følg med her …

Grunden til at jeg overhovedet begyndte at have interesse for kapok er den, at jeg til CPH-messen i februar blev præsenteret for Kapok af interiørfirmaet Sebra (vi har dog tidligere haft varer med kapok fra nu hedengangne Mow Living). Sebra var i gang med at udvikle nogle helt unikke dyner og puder til børn med dette fantastiske naturfuld, da det har så tilpas mange gode egenskaber, at det er svært at se gennem fingre med.
Kapok bliver udvundet af frugterne fra de store kapoktræer, der gror i tropiske egne. Træerne (som hos Maya-indianerne var et helligt træ og blev kaldt for “verdenstræet” grundet størrelsen) kan blive op til 70m (!!!) høje og kan have mellem 300-1000 frugter. Man har kendt til kapok i århundreder, men det er først i de senere år, at man har lært at udvinde den fineste silke-agtige tråd fra frugternes fibre, som man kan bruge ligesom bomuld.
En af fordelene ved kapok er, at den er et rent naturprodukt – der skal ikke bruges kemikalier eller div. kunstgødning for at fremme produktion. Fibrene indeholder et bitterstof, der virker antibakterielt og anti-mikrobielt, så svampesporer og bakterier ikke kan leve i kapokken. Ligeledes opsuger kapok ikke vand eller fugt til sig og det giver svære levebetingelser for husstøvmider,som utrolig mange er allergiske overfor. Resultatet er et allergivenligt materiale, der er yderst velegnet til børn.
Ydermere er kapok isolerende og varmeregulerende, så overskydende varme reflekteres hurtigt væk – mon ikke det kunne være dejligt – især her i sommerheden, hvor der hurtigt bliver for varmt under dynen??
For ligesom at sætte prikken over i’et, så er kapok et naturligt forekommende råstof ligesom bomuld og er derfor et 100% biologisk nedbrydeligt materiale (kommer jo fra frugter). Der er minimal miljøbelastning, da det ikke er nødvenligt at bruge kemikalier og kunstgødning. Kapok er CO2 neutral d.v.s. at kapok ikke danner mere CO2når det afbrændes, end hvis det var blevet nedbrudt naturligt.
Vi er så spændte på at få Sebra’s ny-tænkning ind ad døren og glæder os til at få fingrene i det. Efter min ydmyge mening er det intet mindre end genialt til børn (bare det at det et naturprodukt, er allergivenligt, CO2-neutralt og uden kemikalier og div. andre giftrester !! – så kræver det ikke mere overtalelse for mit vedkommende ). Jeg ærger mig kun gevaldigt over, at det mindste medlem i familien netop er på vej over i en voksendyne og Sebra har netop ikke lavet voksen dyner og puder. Må forsøge at bearbejde dem lidt …
Dynerne og puderne, der kommer i baby- og juniorudgaver, skulle gerne lande hos os i løbet af uge 30.Priserne ligger fra 150 til 500kr.

Filed under: dyner, Kapok, miljøvenlig, puder, Sebra

2 Comments to “Kapok altså …..”

  1. Ole Jensen siger:

    Hej. Så lige dit indlæg omkring Kapok.
    Der kommer Kapokdyner til salg i voksen størrelse, hen over efteråret 2010.
    Forstår godt din fasination af kapok, det er et fantastisk materiale.

    Med venlig hilsen

    Ole Jensen
    Tlf. 9844 2766
    http://www.nsleep.dk

  2. Camilla siger:

    Det lyder rigtig spændende Ole. Skriv gerne en email og fortæl mere – bliver jo nødsaget til at have voksenstr. også 🙂
    Håber lige at høre fra dig: info@minimums.dk

Leave a Reply

*

*