Sebra, Sebra, Sebra og atter Sebra ….

Published on: jun 11 2009 by cven


Ja ikke overraskende blev vi jo også overrandt af kassevis af Sebra i dag…
Vi er jo altid glade for at få nyt ind – især når det er nye kollektioner og endnu endnu mere især når det er fra Sebra, men lige nu er mysteriet bare, HVOR alle kasserne skal være henne??

Interiør og møbler fylder jo som bekendt lidt og denne gang er ingen undtagelse. Runde opbevaringsbokse, små kufferter til at fylde med alverdens forskellige dikkenoter, magnettavler i flotte farver til at sætte op på væggen, så der er et naturligt sted at lege med alle magneterne. Alle sammen helt vildt søde ting, men kan I forstille jer det?? Papkasser, papkasser, papkasser over det hele … (og så er det bare med at skjule alle tingene for husets mindste beboere her, der engang imellem får lov til at komme med på lageret, men ikke plager mindre af den grund).

Men hvor er de fantastiske de nye ting. Hver gang bliver jeg helt forbløffet over, præcis HVOR koordinerede folkene bag Sebra er. Farverne, mønstrene, stemningen og stilen passer bare sammen – a l t i d! Tag for eksempel de nye opbevaringsbokse, de står fint sammen med stort set alle gulvtæpperne, bord/stolesættet, hylderne, puderne og sågar ranglerne ….!

Kan man forlange mere??

Filed under: bord-stolesæt, børnekuffert, gulvtæpper, hylder, magneter, opbevaring, rangle, Sebra

Leave a Reply

*

*