Danefæ – mere end blot gamle klenodier???

Published on: jul 15 2011 by cven

Vi er morderlige stolte af at have fået Danefæ ind i butikken. Selvom der endnu ikke er så meget, pynter det og skiller sig virkeligt ud. Og der skal ellers noget til for at hamle op med farverige mærker som Katvig, Smallstuff, Blafre, Roommate etc. Tænker at det må kendetegne et godt brand, når det er markant (som så mange andre) men alligevel er så særegent, at man nemt kan spotte og genkende, hvilket mærke det er.

At Danefæ bygger på noget meget dansk er slet ikke til at komme uden om. Ta’ bare vikingerne, Holger danske, havfruen, svanen og duerne – alle sammen ikoner for Danmark og danskheden. Måske er det en af grundene til, at mærket er blevet så populært på så kort tid og at de i krisetider kan hamle op med selv de største brands.

I vinters spurgte jeg på Facebook, hvilket mærke kunderne havde lyst til at se i butikken. En meget stor del af dem der svarede entydigt “Danefæ” (og det var jo riiimeligt heldigt for jeg havde allerede kontaktet Danefæ inden jul), men aftalen kom i hus og nu begynder varerne at komme ind. Det er mest accessories der kommer nu, men til efteråret kommer der også en masse lækkert tøj og de fedeste vinterjakker.

Vi har allerede fået 8 fantastiske plakater i flotte, klare farver og med de mest uimodståelige motiver. Ungerne synes uden tvivl at de er skægge og forældrene plejer at kunne lide de rene, nostalgiske linier.
Som noget ekstra har vi også fået shoppere/indkøbsnet med i 2 skønne farver – de er bare SÅ praktiske at have med ud og handle. Vi bruger dem også meget gerne til børnehaven – det gør alting lidt lettere, når man skal slæbe ting med frem og tilbage til 2 børn. Det der er det særlige gode ved de her net er, at de har en bund der er 7 cm bred, så der kan være en mappe, computer eller andet i, der kræver lidt plads. Udover det praktiske gør det vel heller ikke noget, at det samtidig ser bare lidt stylish ud, når man kokser afsted 🙂

Sengetøjet må jeg vist tage på mig – tror ikke at jeg kan holde det som en hemmelighed, at jeg på det nærmeste har en sengetøjs-fetisch (vi har pænt meget både i butikken og derhjemme). Så selvfølgelig skulle de fede sæt sengetøj fra Danefæ også kunne findes hos Minimums – ikke mindst fordi de er så lækre i kvaliteten.

Filed under: Danefæ, indkøbsnet, plakat, sengetøj

Leave a Reply

*

*