Sebra bliver bare bedre og bedre …

Published on: sep 30 2010 by cven

Jeg tænker på Sebra som på en rigtig god overgangsvin … det bliver bare bedre og bedre og bedre jo mere årene går …. Nu har vi fulgt Sebra i flere år og været forhandler i godt 2½ år, og jeg tror ikke, at jeg kan huske et andet af vores mærker, der har udviklet sig så voldsomt på kun 2½ år. Bevares de har altid lavet rigtig dejlige ting i skønne farver og kvaliteter. Hele staben omkring Sebra er meget ærekære overfor mærket, sender kun noget ud, der er 100% i orden og de er altid intereseret i at høre feedback på deres produkter for at udvikle dem og gøre dem endnu bedre.
Sortimentet er på det nærmeste eksploderet i de sidste sæsoner og omfatter nu en stor del legetøj til store og små, tøjdyr, spisesæt i melamin og naturligvis en masse interiør i alle afskygninger: lamper, gulvtæpper, plaider, puder, gulvpuder, sengetøj, sengerande, ammepuder, puslepuder osv, osv. Noget af det aller mest populære er helt klar deres træmøbler i flotte farver med både hylder, bord/stolesæt og den legendariske Kiliseng, der altsammen passer sammen.
Farver og designs skifter flere gange om året og nu er det sidste skud på stammen netop kommet.
Jeg synes personligt, at det er nogle fantastiske farver, Sebra har fundet frem til denne gang: pink, grøn, gul, turkis, blå i forskellige nuancer. Et herligt design med sjove, skøre dyr, flotte farverige racerbiler på banen og i pitstop og det smukke naive landskab med ugler, ponyer og fugle.
Meget mere er i vente men indtil videre er det bare med at nyde de flotte nye wallstickers, puder, kufferter, arkivmapper til børnenes tegninger, stabelklodser mm.

Filed under: legetøj, nyheder, puder, Sebra, wallstickers

Leave a Reply

*

*