Dit barns værelse er et vigtigt omdrejningspunkt for deres liv. Det er af stor betydning for et barn, at det har sit eget ‘helle’, hvor det kan trække sig tilbage og få ro omkring sig, hygge sig med kammerater og venner, lave lektier, game og ikke mindst få en god nats søvn.
Det er svært at sige, hvad der er den rigtige måde at indrette et børneværelse på, men for de fleste børn handler det først og fremmest om at have et sted, hvor de kan være sig selv og ikke være underlagt alt for mange regler og bestemmelser.
Her giver vi nogle ideer til, hvordan du og dit barn sammen kan skabe et flot og hyggeligt værelse, som kan være en god ramme om barnets liv.
Tag højde for, at behovene ændrer sig
Du kan selvfølgelig vælge at give dit barn frie hænder og selv bestemme, hvordan børneværelset skal indrettes. Men det er jo dig, der skal have dankortet frem og betale udgifterne, så du vil nok også gerne have hånd i hanke med, hvad der skal anskaffes. I den forbindelse er det vigtigt at forholde sig til, at barnet vokser, og at dets behov ændrer sig. Hvad der er den flotteste indretning for en 7-årig er bestemt ikke det, som teenageren vil have! Brug derfor indretningselementer, som er fleksible og kan udskiftes uden store omkostninger.
En plakat er for eksempel et vigtigt element i indretningen. Med en flot plakat – og allerhelst flere af dem – kan I sætte rammen om børneværelset på en flot måde, og samtidig kan I tage højde for, at barnets ønsker ændrer sig med tiden. En plakat kan nemt skiftes ud, så motivet bliver alderssvarende, og på den måde kan I med en plakat eller flere sætte en fin stemning i indretningen og samtidig tage højde for, at den nemt kan ændres.
Et udstillingsvindue
Hvis moderne forældre skal være ærlige, så er børneværelset nok også i nogen grad blevet et udstillingsvindue for deres formåen som forældre. Mange børneværelser bliver derfor indrettet med dyre møbler og en næsten overdådig indretning. Men også på dette område vil vi opfordre til, at I tænker fleksibelt og ikke lader tingene løbe af med jer.
Børneværelset skal først og fremmest være et hyggeligt og rart sted at opholde sig for barnet, og det er vigtigt ikke at vænne barnet til, at de ydre ting er afgørende for, hvordan det har det. Prøv derfor at slå koldt vand i blodet og find ting til indretningen, som det ikke koster en herregård at anskaffe og skifte ud, for én ting er sikkert: Barnets behov, smag og opfattelse af, hvad der er de rigtige rammer i børneværelset, vil med 100% sikkerhed ændre sig løbende.
Møbler til børneværelset