Er du lige blevet forælder til en lille ny baby, og leder du efter inspiration til indretningen af børneværelset? Så er der meget at forholde sig til. Børneværelset skal nemlig både fungere som et sted hvor barnet kan slappe af og sove, og samtidig også fungere som et sted hvor det kan blive inspireret, lege og lære. Hvordan indretter man overhovedet et børneværelse som imødekommer alle disse behov? Det ser vi nærmere på her.
Skab varige minder med flotte billedrammer til børneværelset
En af de første ting du bør købe til børneværelset, er billedrammer til reolerne og vindueskarmene i rummet. Et par flotte billedrammer er nemlig det der sætter prikken over i’et, når de flotte og inspirerende billeder skal udstilles på børneværelset.
Du kan f.eks. sætte billeder af dit barn i billedrammerne. De kan således vise hvordan barnet så ud på dets fødselsdag, år efter år. Dit barn vil finde det utroligt fascinerende at se på det senere i livet. Du kan også sætte billeder af livets store mærkedage ind i rammerne. Det kunne f.eks. være billeder fra juleaften, fra da I var i Tivoli eller lignende. Kun fantasien sætter grænser.
Hvor skal barnets legetøj opbevares?
Børn elsker legetøj. Sådan har det altid forholdt sig, og det vil næppe ændre sig. Småbørnsforældre ved det i den grad, for typisk flyder det med legetøj overalt i de boliger hvor der bor små børn. Heldigvis kan man indrette børneværelset på en måde der sikrer, at legetøjet ikke flyder alt for meget.
Det handler om at indtænke opbevaring i indretningen. Overvej derfor at have store opbevaringsbokse på børneværelset, hvor legetøjet kan gemmes i. Boksene kan købes i de fleste supermarkeder og boligbutikker. Er du kreativt anlagt og fiks med lidt værktøj, så kan du selv bygge sådanne bokse. Der skal ikke andet end lidt brædder og søm til, og så er du “good to go”.
Spar plads på børneværelset
Ønsker du også at spare lidt plads på børneværelset, så kan du med fordel opbevare mange af dit barns ejendele under møblerne. Du kan f.eks. gemme de før omtalte opbevaringsbokse under barnets seng. Husk også at benytte alle eventuelle skabe på børneværelset, og ofte er der skuffer i skrivebordet som kan fyldes godt op med barnets skriveredskaber, papir og legetøj.
Indret børneværelset så det inspirerer til leg og læring
Børn elsker både at lege og at lære. Det er ikke uden grund, at de konstant stiller spørgsmål til alt. Det skyldes ganske enkelt, at de går på opdagelse i verden omkring dem, og at de konstant suger ny viden til sig. Det er derfor vigtigt, at du indretter dit barns værelse så det inspirerer til leg og læring.
Billedrammerne vi omtalte i starten af artiklen er i den forbindelse vigtige. Du kan nemlig sætte billeder af alverdens dyr ind i rammerne. Det gør det muligt for barnet at lære hvordan de forskellige dyr ser ud, og så kan du endda også lære barnet hvilke lyde de hver især laver.