Mon ikke det er noget, de fleste forældre elsker? – At købe ting og sager til børnenes værelse, så de kan indrettes hyggeligt, i tidens stil og efter de interesser, som barnet har? Sådan er det i hvert fald i vores familie, hvor noget af det bedste vi ved, er at gå på opdagelse i stormagasinernes børneafdelinger, i genbrugsbutikker og såmænd også hos Søstrene Greene for at finde sjove ting, kønne ting og nyttige ting, som kan gøre gavn i børnenes værelser.
Hvis du kan følge os og se glæden ved denne aktivitet, så vil vi huske dig på, at det er vigtigt at tænke miljørigtigt, når du køber ind for at indrette børnenes værelser med. Det gælder både de ting, som du køber, og måden, du transporterer dem hjem på. Medbring for eksempel dine egne shopping bags, så du ikke belaster miljøet med unødig emballage, når du køber ind til indretningen, Der findes i dag rigtig mange shopping bags, som både er rummelige, praktiske og designmæssigt flotte, så du kan finde nogle, der passer til din stil og dine behov. Med shopping bags, der kan bruges igen og igen, er det nemt at undgå emballagespild og brug af miljøfjendtlige plastposer, som desuden er blevet meget dyre.
Køb gerne genbrug
Vil du også gøre miljøet en tjeneste på anden vis, kan du med fordel købe genbrugsting, som kan bruges ved indretningen af børnenes værelser. I dag findes der gode genbrugsforretninger i alle byer, og også på genbrugspladserne er der etableret shops, hvor man kan købe genbrugsting, som ellers ville være endt i småt brændbart containeren. Men også her bør du medbringe dine egne flotte shopping bags, så du kan have dine effekter med hjem i dem.
Når du vælger at indrette børnenes værelser med genbrugsting, er du også med til at lære dine børn om det positive ved at tænke på miljøet og genbruge ting, som kan have et langt liv foran sig, selv om de i tidligere tider måske ville være blevet smidt ud. Det er fortidens dyder, som vi igen er ved at få ind på rygmarven: For bedsteforældre-generationen er det helt naturligt, at man har sine egne shopping bags med på indkøb eller på strøgturen, mens forældregenerationen måske mere har været vant til køb-og-smid-væk kulturen. Men børnene i dag ved, at vi skal tænke på miljøet, og derfor understøtter du deres tankegang ved at medvirke til, at de også tænker i genbrug ved indretningen af deres værelser. Mange forretninger støtter også denne tankegang, selv om de sikkert hellere ville sælge nyt hver gang, der er brug for noget.
Du kan også vælge at købe indretningsting til værelserne, som børnene selv kan arbejde med og gøre færdige. På den måde får de en aktiv rolle i indretningen og vil måske blive bedre til at tage hånd om deres ting og de praktiske udfordringer, som de måtte møde.